
Lyngen blomstrer
Der er ved at være fuld knald på lyngen i Rusland på Tegners museumspark. Jeg har været der og male nogle gange med stor fornøjelse. Jeg maler uden om skulpturerne. Dem er jeg ikke vild med. Men naturen er unik i nordsjælland. Også her er det akvarellen jeg atbejder med. Her et par billeder fra en tur 1. august 2025.
2. august 2025

Lyset ind i skoven
Jeg er blevet mere opmærksom på, at lyset skaber udtrykket. F.eks. i skovpartier. I dette billede kommer lyset ind fra venstre. Og dermed bliver der retning i motivet. Øjet ledes fra venstre mod højre. Læseretning. Akvarellen er 56x38 cm.
13. juli 2025

Kom med ind i akvarellen
Efter to ugers maleretræte er jeg er gået igang med lave en bog, der viser nogle af mine akvareller med passende forklarende tekster om de teknikker og malemetoder jeg selv bruger.
11. juli 2025

To uger med akvareller og fordybelse i Ræveskiftet
Mine to uger i den lille hytte i Ræveskiftet blev til mange dage med penslen i hånden og akvarelfarver på paletten – næsten hver dag i træk. Ræveskiftet ligger midt i et smukt skovområde ca. 5 km fra Hornbæk. Her – i Ole Haslunds Kunstnerfonds kunstnerby – bor billedkunstnere, forfattere, designere og andre kreative sjæle i små skovhytter. Man arbejder, fordyber sig, tager en pause eller finder nye veje. Jeg medbragte papir, pensler og farver – og fik lavet en god bunke skitser og værker. Nogle blev til under åben himmel i skoven eller i Hornbæk, andre opstod i roen ved arbejdsbordet i hytten. Tak til min kære Christa for support og forståelse ... - Læs mere om stedet: www.olehaslundskunstnerfond.dk - Læs mere om mit arbejde: www.artmind.nu #Ræveskiftet #akvarelfarver #Hornbæk #OleHaslund #skovhytter #billedkunst #fordybelse Et lille kig fra mit to-ugers ophold i Ræveskiftet i Nordsjælland Omkring 50 akvareller blev det til – og samtidig fik jeg arbejdet på oplægget til en akvarelbog.
15. maj 2025

Jeg udstiller med Aktiv Kunst
Jeg deltager i Aktiv Kunsts medlemsudstilling 2025 på Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2, Hørsholm, fra den 3. til 25. maj. Udstillingen er åben fredage, lørdage og søndage fra kl. 12 til 17. Jeg vil være til stede på udstillingen, lørdag den 24. maj. https://www.aktivkunst.dk/.../2-medlemsudstilling-2025-i...
1. maj 2025

Pariserstemning
Svært ikke at blive male-inspireret i Paris. Her er en akvarel fra Place de Tertre in springtime #Place de #Tertre #Cafe #Paris #watercoluor #akvarel, format 21x29 cm www.artmind.nu Samt et Pariser-billede som var en demo på et af mine malehold på FOF.. Her var perspektivet det centrale.
14. april 2025
___serialized4.jpg?etag=W%2F%221b4d9-690a499e%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=379%2B174&quality=85)