
Ind i akvarellen – mal landskaber og og bybilleder: Lektørudtalelse
Her kan du læse hele den flotte lektørudtalelse Ind i akvarellen : mal landskaber og bybilleder Forfatter: Jørgen Hedegaard (f 1953-10-11) Materialevurdering Kort om bogen Motiverende og overskuelig introduktion til akvarelmaling, der på få sider giver gode og anvendelige tips, tricks og inspiration til akvarel. Henvender sig både til begyndere indenfor akvarel eller mere erfarne der vil skubbes lidt til Beskrivelse I denne bog fokuseres på, hvordan det er vigtigere at arbejde med akvarel med fokus på nysgerrighed, enkelhed og lyst end på forskellige regler og bestemte måder at male på. Forfatteren fortæller om sin egen vej ind i maleriet, hvordan han arbejder og hvad der er brug for af materialer. Herefter introduceres forskellige teknikker, hvordan motiver bygges op, hvordan stemninger skabes og hvordan der kan arbejdes med både fejl og frihed. Forfatteren viser også sin egen proces fra ide til færdigt billede og giver gode råd til mini-øvelser, der kan holde hånden varm i travle per
12. maj 2026

Danske biblioteker har købt min bog "Ind i akvarellen".
En dejlig tanke at bogen nu er at finde på hylderne rundt om i landet. 63 biblioteker har indkøbt bogen. Selv bruger jeg den iforb. med min undervisning i tegning og maling. Faktisk ser jeg på bibliotekernes hjemmeside at bøgerne faktisk bliver lånt hjem og at man pænt må vente til at bogen igen er på hylden. "Med sine kun 51 sider fungerer bogen rigtig godt og efter hensigten. Forfatteren går direkte til sagen og i mange billeder og med overskuelig tekst får han præsenteret mange forskellige teknikker og vist, hvordan man med simple greb får bygget forskellige typer motiver op. Meget motiverende og let at gå til." Fra Lektørudtalelse, DBC Akvarel fra bogen "Ind i akvarellen – mal landskaber og bybilleder".
25. marts 2026

Min bog "Ind i akvarellen – mal landskaber og bybilleder" udkom i december
Det har været en vældig rejse i akvarellens verden. Spændende at opleve, hvordan bogen voksede med indhold, tekster og selvfølgelig med ca. 50 værker, der er bruges som basis i bogens beskrivelser af tilblivelser af billederne. Mange af billederne er malet plein air, som friluftsmaleri, på stedet. Det er det helt optimale for mig, at male landskaber i landskabet. I dette år 2026 vil der være en del undervisning med friluftsmaleri. Dels med FOF og dels med Fritidskoler. Det glæder jeg mig til at folde ud med oplæg fra bogen. Men også maleri i et par malegrupper bliver spændende. Her bliver bogen også rigtig spændende at få aktiveret sammen med et par akvarel-demonstrationer. Bogen kan bestilles fra min Webshop Artmind. Desuden tilbyder jeg individuelle maleforløb, 3 timer + bogen, selvfølgelig. Undervisningen foregår privat. Man kan tage en ven med. Pris 950,- kr. Bestilles evt. som gavekort i min Webshop Artmind.
9. januar 2026

Akvarelbogen kommer i november!
Bogen kan købes i min Webshop! Fra forordet: Jeg begyndte at male akvarel, fordi jeg havde brug for noget, jeg kunne fordybe mig i. Noget uden deadlines, alt for fastlagte principper og forventninger. Akvarellen gav mig det – og den lærte mig noget vigtigt: Du behøver ikke være “god” for at begynde. Du skal være nysgerrig. Resten kommer med hånden, papiret og tiden. I denne bog inviterer jeg dig ind i akvarellen. Vi starter med at se som en maler og opdager, hvordan lys, former og rytmer bliver til enkle beslutninger på papiret. Vi øver de grundlæggende teknikker – vådt-i-vådt, vådt-på-tørt, lag-på-lag, tørpensel og negativt maleri – og bruger dem på himmel, træer, vand og stier. Undervejs maler vi i byen, hvor horisontlinjen, skygger og beskæring skaber retning og stemning. Jeg viser også min proces fra idé til sidste strøg – og hvorfor fejl og frihed ofte er vejen til levende billeder. Til sidst får du ti korte øvelser, du kan gentage igen og igen, når tiden er knap, eller modet skal
31. oktober 2025

Lyset ind i skoven
Jeg er blevet mere opmærksom på, at lyset skaber udtrykket. F.eks. i skovpartier. I dette billede kommer lyset ind fra venstre. Og dermed bliver der retning i motivet. Øjet ledes fra venstre mod højre. Læseretning. Akvarellen er 56x38 cm.
13. juli 2025

Kom med ind i akvarellen
Efter to ugers maleretræte er jeg er gået igang med lave en bog, der viser nogle af mine akvareller med passende forklarende tekster om de teknikker og malemetoder jeg selv bruger.
11. juli 2025
___serialized4.jpg?etag=W%2F%221b4d9-690a499e%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=379%2B174&quality=85)