Mine to uger i den lille hytte i Ræveskiftet blev til mange dage med penslen i hånden og akvarelfarver på paletten – næsten hver dag i træk.

Ræveskiftet ligger midt i et smukt skovområde ca. 5 km fra Hornbæk. Her – i Ole Haslunds Kunstnerfonds kunstnerby – bor billedkunstnere, forfattere, designere og andre kreative sjæle i små skovhytter. Man arbejder, fordyber sig, tager en pause eller finder nye veje.

Jeg medbragte papir, pensler og farver – og fik lavet en god bunke skitser og værker. Nogle blev til under åben himmel i skoven eller i Hornbæk, andre opstod i roen ved arbejdsbordet i hytten.

Tak til min kære Christa for support og forståelse ...

- Læs mere om stedet: www.olehaslundskunstnerfond.dk

- Læs mere om mit arbejde: www.artmind.nu

#Ræveskiftet #akvarelfarver #Hornbæk #OleHaslund #skovhytter #billedkunst #fordybelse

Et lille kig fra mit to-ugers ophold i Ræveskiftet i Nordsjælland

Omkring 50 akvareller blev det til – og samtidig fik jeg arbejdet på oplægget til en akvarelbog. Den skal både præsentere noget af det, jeg selv arbejder med, og dele nogle af de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs – særligt til glæde for begyndere og let øvede. Alt sammen fortalt i et jordnært og tilgængeligt sprog.

Akvarel er noget, alle kan få glæde af. Både som færdige billeder – og som oplæg til større værker i andre materialer.

Og så vil jeg gerne slå fast: Det er helt i orden at lave fejl i akvarellen. Fejl kan faktisk være smukke...